Livet er en lang udviklingsproces, hvor det enkelte menneske hele tiden har mulighed for at lære både sig selv og sine nærmeste bedre at kende. Tilværelsen er på én gang vidunderlig og fuld af muligheder, men kan samtidig være rigtig besværlig.
Nogle mennesker slås hele livet med barndommens svigt og mangler, mens andre først senere i livet for alvor møder forhindringer på deres vej.

Også en diffus tristhed, pludselige angstanfald eller en nagende tvivl om, hvorvidt man nu også lever sin tilværelse i overensstemmelse med sig selv, kan virke forstyrrende og hindre, at man for alvor kan glæde sig over nuet, og alle de muligheder livet rummer.
Er man kørt fast i sin tilværelse eller kommet ud i en egentlig krise, vil det ofte være nok at trække på sit netværk. Men nogle gange kan tankerne og følelserne blive så komplicerede eller sorgen så dyb, at få samtaler eller et egentligt terapeutisk forløb hos en psykolog er det, der skal til for at hjælpe én videre og igen få det bedste ud af livet.
 

Derfor tror jeg, at der bag selv tilsyneladende uforståelige symptomer oftest gemmer sig en visdom, der - hvis man tør kigge nærmere efter - giver en mulighed for ikke bare at blive klogere på sig selv, men også at bruge sit eget potentiale mere fuldt ud.

Mit faglige ståsted udspringer af den psykodynamiske og udviklingspsykologiske forståelse, men i det terapeutiske møde med det enkelte menneske trækker jeg - alt efter person og problematik - på flere forskellige terapeutiske retninger; den systemisk, den narrative og den eksistentielle. Ligesom jeg ved problematikker som angst, depression og lavt selvværd benytter mig af den kognitive tilgang.